Japansk Drømmerejse

 
En afstressende sansekoncert med interaktiv video for børn

Koncerten har været opført i Herlev i 2009 og skal i efteråret 2012 på turné
til skoler i hele landet gennem et samarbejde med foreningen Levende Musik i Skolen.

Med japanske haver som tema for koncerten er der fokus på ro, enkelthed og skønhed. Børn og voksne får en musikalsk og visuel helhedsoplevelse, når de ligger ned og drømmer sig væk til videoprojiceringer af vand, sten og planter i den magiske japanske have. Tankerne tager på langfart til musik fra vindklokker og tempelskåle i vand, rolige rytmer spillet på grus, smukke flygelklange og japansk Shakuhachi-fløjtespil.

Børnene tegner hvad de oplever og deres tegninger projiceres op i loftet under koncerten.

Japansk Drømmerejse er iscenesat og performet af Peter Rønn og fremføres af pianisten Søren Bebe, Shakuhachi-fløjtenisten Kiku Day og videokunstner Frederik Hilmer.

Se et indslag om Japansk Drømmerejse fra TV2 Lorry her:  

Peter Rønn Musikoplevelser  | Tlf.: 21823880 | kontakt@peterronn.dk