I Fremtidens Lys

Specialklasseelever viser verden deres talenter

 
30 specialklasseelever med blandt andet ADHD, autisme og generelle indlæringsvanskeligeheder skabte i 2011 deres egen forestilling med titlen I Fremtidens Lys. Forestillingen byggede på elevernes egne historier og idéer som udviklede sig gennem fem måneders kreativ proces.

Peter Rønn deltog som komponist og musikpædagog og hjalp børnene med at udvikle deres egen musik til forestillingen. Desuden hjalp vi med pressehåndtering af projektet.

Musikpædagog Birgitte Antonius var projekterleder for forestillingen.

Gennem projektet, som forløb over 6 måneder, oplevede specialklassebørnene at blive taget alvorligt, at være en uundværlig del af et større billede og at teste deres egne grænser. Projektet har fået dem til at vokse som mennesker og for mange af dem har projektet haft positiv betydning for deres liv efterfølgende.
 
 

Succesen gentages

I Fremtidens Lys følges nu op af endnu en teater- og musikforestilling med specialklasseeleverne i Varde. Titlen er Den dag Verden Blev en Plet og Peter Rønn deltager som leder af de musikpædagogiske processer og pressehåndteringen.
 
Forestillingen havde premiere på Smedeværkstedet i Varde den 1. juni 2012 og de medvirkende elever tog alle med storm.
 
> Se et TV-indslag, der går bag om projektet
> Læs artikel fra Kristeligt Dagblad om forestillingen


 Se video fra processen forud for sidste års forestilling:

 
Peter Rønn Musikoplevelser  | Tlf.: 21823880 | kontakt@peterronn.dk